Endelig er det her, det vi alle ser frem til år efter år, for nogle 17 dage i himmelen og andre 17 dage i helvede hvor stuens alter er fast indstillet på Eurosport. I år bliver det kun værre eller bedre, alt afhængigt af hvilken kategori man falder ind under. Uden at være 100 % sikker på det, så er det tæt på at være den største begivenhed i Eurosports historie, når det kommer til antallet af LIVE timer, vi passerer de 250 timer LIVE og runder sandsynligvis de 270.
Mange har sagt at det går hen og bliver det største VM nogensinde, og det kan være svært at forestille sig, når vi kikker tilbage bare på de seneste år. Surprise Winners, 2 x 147 under samme VM, Hendrys 9’ende 147 break, Murphy der vinder VM som kvalifikationsspiller, utrolige kampe hvor publikum besvimer hele 2 gange under samme kamp, Martin Gould og Liang Wenbo som kom frem som stjerneskud. Men selvom det kan være svært at overgå alle disse ting, så er der nok noget om snakken, for vi har i den grad været forkælet med super snooker i denne sæson. Den ene fantastiske finale efter den anden, ikke mindst Higgins der slår Williams i UK Finalen efter at have været bagud med 9-6 og skulle bruge en snooker ved 9-7 og alligevel blev det Higgins der tog titlen. Judd Trump der senest vandt China Open i sin første finale i karrieren over Mark Selby som smed alt hvad han havde efter Trump og alligevel trak det korte strå.
Standarden i denne sæson er helt uhørt høj, og det er helt sikkert et resultat af Barry Hearns indtog i World Snooker. Hearn satte Dart sporten på verdenskortet, og han er godt i gang med at gøre det samme med snooker. Ikke dermed sagt at sporten ikke var stor før, men produktet kunne tilføres noget, og det har han formået på bare en enkelt sæson. Players Tour Championship er i mine øjne den helt store årsag til at alle spiller så godt som de gør, de lange pauser der normalt har været i mellem turneringerne er der ikke længere. Der er snooker stort set hver uge, så ofte at spillerne rent faktisk ikke deltager i dem alle, går vi bare 1 år tilbage var der rent faktisk kun 6 ranglisteturneringer i løbet af sæsonen. Det øget antal kampe som alle spiller gør at de er matchfitte hele tiden og formen i mindre grad har de store udsving, den er konstant stigende og alle som en ved at de skal spille op til deres bedste hvis de skal kunne være med.
Brasilien er et af de nye stop i den kommende sæson med Brasilian Masters, der er tale om 2 turneringer i Tyskland, den 3 ranglisteturnering er undervejs i Kina – Kina som i forvejen fylder en del under sommerprogrammet med indtil flere invitationsturneringer – Australien er på tale til World Open eller en anden ranglisteturnering, Thailand er på programmet hele 2 gange i juli med World Cup for 2 mands hold og en ny ranlisteturnering som også vil markere starten på den nye sæson, hele 2-2½ måned før normalen. Sporten er i den grad blevet global. Hvilket man også kan se på interessen, IMG har underskrevet en 3 årig aftale med World snooker, og Eurosport en 6 årig aftale som sikre den optimale dækning af sporten, og seertallene taler sit eget tydelige sprog. Dette er en sport i fremgang, og den er på vej jorden rundt i triumftog.
Åbningskampen er intet mindre end fantastisk Neil Robertson mod Judd Trump, Neil som aldrig har tabt en finale ud af 6 mulige og Judd Trump den nye lysende stjerne på himmelen. Neil kunne dårligt have trukket en værre modstander, en Trump fuld af selvtillid, og som har spillet til og troen på at han kan slå dem alle, og det kan han. Neil skal spille op til sit absolut bedste hvis han skal holde liv i håbet om at være den første verdensmester som ikke falder for The Crucible Curse – ingen første gangs vindere har formået at forsvare deres titel det efterfølgende år.
Sandsynlige vindere af dette VM – for mig er der 2 som har markeret sig så godt i denne sæson at de er svære at komme udenom, Mark Williams og John Higgins, de har leveret fantastisk snooker, og hvis jeg skal pege på en enkelt må det være John Higgins. Men det er en helt uhyggelig halvdel som der nederst på lodtrækningsskemaet, Higgins møder Lee i 1 runde, klarer han den står den sandsynligvis på Ricky Walden i næste, klares den vil det sandsynligvis hedde Ronnie O’sullivan eller Shaun Murphy i ¼ finale en semifinale vil sikkert være mod Mark Williams. Det er så hårdt som det overhovedet kan være, så Higgins som vinder vil helt sikkert være en utrolig præstation, for selvom Higgins og Williams måske har favoritværdigheden indtil dette VM så er faktum at der er en lang liste af navne som rent faktisk kan vinde i år. Aldrig har der været så mange spillere i så god form og som helt sikkert har chancen. Dem med de største chancer er i mine øjne – Neil Robertson, Judd Trump, Ali Carter, Ding Junhui, Mark Selby, Mark Williams, Ryan Day, Shaun Murphy, Ronnie O’sullivan og John Higgins – altså hele 9 spillere som kan gøre det, andre kommentatorer og eksperter tæller så mange som 12 forskellige spillere der kan gøre det. Snooker VM 2011 er det mest åbne vi har set i historien, men en ting er helt sikkert, manden som løfter trofæet den 2. maj vil være en fortjent vinder, for vejen er lang og svær og man møder ikke en spiller i dette VM som ikke er i form.
Lidt fakta omkring VM
Den moderne æra i snooker starter i 1969 da spillet tager sin nuværende form med knock out turnering frem for en udfordringsturnering. Det har givet os 18 forskellige verdensmestre med kun 2 uden for Storbritannien og Irland, nemlig Cliff Thorburn i 1980 og Neil Robertson i 2010
Siden indførslen af Verdensranglisten i 1976 har kun 8 mand formået at være World Number One
Ray Reardon, Cliff Thorburn, Steve Davis, Stephen Hendry, John Higgins, Mark Williams, Ronnie O’sullivan og Neil Robertson
Der er 7 nationer kvalificeret til VM fordelt med disse cifre
England - 17
Scotland - 6
Wales - 5
Kina - 1
Australien - 1
Hong Kong - 1
Nord Irland - 1
Der er 8 tidligere verdensmestre i feltet, og 18 mand har tidligere vundet en ranglisteturnering, og det er generelt set et erfarent felt bortset fra Andrew Pagett og Jimmy Robertson som vil være spiller nummer 178 og 179 som spiller i The Crucible
Antal gange spillerne har optrådt ved VM, inklusive dette
Stephen Hendry: 26
Peter Ebdon: 20
Ronnie O'Sullivan: 19
John Higgins: 17
Stephen Lee: 16
Mark Williams: 15
Graeme Dott, Mark King: 13
Matthew Stevens: 12
Marco Fu, Dave Harold: 11
Joe Perry: 10
Ali Carter, Shaun Murphy: 9
Stephen Maguire: 8
Ryan Day, Neil Robertson, Mark Selby: 7
Dominic Dale, Barry Hawkins: 6
Mark Allen, Stuart Bingham, Ding Junhui: 5
Jamie Cope: 4
Jamie Burnett, Marcus Campbell, Martin Gould: 3
Rory McLeod, Judd Trump, Ricky Walden: 2
Andrew Pagett, Jimmy Robertson: 1
Maximum breaks ved VM – 6 mand har præsteret 9 stykker i The Crucible
Cliff Thorburn 1983 – Jimmy White 1992 – Mark Williams 2005 – Ali Carter 2008
Stephen Hendry 1995-2009
Ronnie O’sullivan 1997-2003-2008
De lidt sjove kommentator fakta
17 gange morgenmad med grovbrød og basser
136 stykker smørrebrød og 34 frikadeller
17 gange dagens ret
51 kander kaffe, 2 rammer sodavand og et hidtil ukendt antal poser guf J
Formodentligvis omkring 200 sæt bordtennis lige for at holde formen lidt undervejs
Hvis du er nået til vej ende i denne roman, så er det nu jeg ønsker jer alle god fornøjelse med dette VM formodentligvis det største af sin art gennem tiden.