fredag den 1. april 2011

De fantastiske fire....

Fire stjerner tilbage i China Open, og det er de nye stjerner dem der kommer til at tegne sporten i fremtiden, når vi mister årgang '92. Alle har de etableret sig i sporten på meget kort tid, Judd Trump som den eneste der mangler sit fulde gennembrud. Trump er meget tæt på at spille sig i top 16, han ligger på en 20. plads men der er mindre end 400 point op til det forjættede land, og det er en enkelt kamp her eller i VM der kommer til at afgøre om han starter i toppen til den nye sæson.

Mark Selby mod Ding Junhui - To spillere som ligger utroligt godt til hinanden spillemæssigt, de har mødt hinanden 11 gange tidligere og Ding fører med en enkelt 6-5. Selby spillede en imponerende kamp imod Ali Carter, tre 100 breaks og tæt på fejlfrit snooker og selv var han meget tilfreds med sit spil. Ding var klart bedst mod Stephen Lee, der dog i korte momenter rent faktisk godt kunne have truet Ding, kampen burde i hvert fald have været tættere, men en kæmpefejl i frame 5 gav Ding det forspring der var nødvendigt til at gøre det færdigt i god stil. Svært at forudsige et resultat, men Ding er jo publikumsfavoritten og vil have massiv støtte, til gengæld Selby er ikke typen der lader sig gå på af den slags. Skal vi ikke satse på en DIng sejr, det vil helt sikkert ikke gøre chancerne mindre for flere turneringer her i Kina, og jo flere jo bedre. Men det er helt klart en 50/50 kamp.

Shaun Murphy mod Judd Trump - Da Murphy vandt Vm i 2005 var det med en fuldkommen vanvittig spillestil, når man sammenlignede ham med de andre spillere, han gik efter alt og han satte alt en imponerende turnering og en ikke mindre imponerende sejr. Han blev den kun anden spiller der vandt VM kommende fra kavlifikationsrunderne, den første var Terry Griffiths der gjorde præcis det samme i 1979. Judd Trump har helt samme stil som Murphy havde i 2005, han går efter alt, og når spillet kører er det fantastisk at kikke på, og det gjorde det da han mødte Peter Ebdon i kvartfinalen. Han åbnede ballet med et flot break på 130 og havde yderligere 5 breaks over 50 og sejren var hurtig og smertefri på 5-1, og den eneste frame Ebdon fik på tavlen var på bagrund af en fluket rød. Hvis Judd Trump kan levere det samme her mod Murphy har han helt sikkert en chance, men jeg kan godt være bange for at han ikke kan præstere det igen, han står i sin kun 2. semifinale i karrieren, rykker ind i top 16 hvis han vinder. Det er bare nogle af de faktorer der spiller ind, jeg tror at erfaringen sejrer her, Murphy tager en smal sejr. Men jeg kunne nu personligt godt tænke mig at se Trump vinde kampen, det vil nemlig kunne give ham det sidste lille skub han er fra for at etablere sig som superstjerne, meget i stil med Ding, en mand der kan vinde mange turneringer på meget kort tid.

God snookerlørdag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar