tirsdag den 19. april 2011

Burning the midnight oil

Så kom VM for alvor igang med det drama som vi alle elsker, 10-9 afslutninger i 1. runde der er ikke meget der slår det. To forsøg på 147 fra Ronnie O'sullivan i 1. session - jeg må sige at det tegner godt for dette VM.
Barry Hawkins havde i 5 tidligere besøg ikke formået at komme forbi 1. runde og han havde to gange tabt med 10-9. Han så ellers godt ud fra start fra 6-3 kom han i front med 8-4, men derfra var Maguire pludselig en anden spiller og han fik sat 4 frames i træk på tavlen til 8-8, og det blev 9-9 og mange havde sikkert forventet at nu måtte Maguire hive sejren hjem, sikkert også Hawkins selv. Men han havde nerverne og producerede et formidabelt break på baggrund af en super snooker som Maguire ikke kunne slippe ud af uden at efterlade et pot. Det tog 6 forsøg, men endelig er han videre til 2. runde, og han siger hvem ved, Murphy gjorde det i 2005 og Selby gjorde det i 2007 (fik deres gennembrud netop her i VM)
Hendy har været en del af utallige spændende kampe her i The Crucible, og igår var bestemt endnu en af slagsen. For 2. år i træk var han ude i en 10-9 sejr. Sidste år slog han Anda Zhang efter han var bagud med 9-6 hev han 4 frames i træk og en sejr i hus. Igår var det mindst ligeså spændende, han havde ellers et  godt udgangspunkt. Hendry førte med 6-3 men joe Perry spillede bedst af de to, godt nok var mange af frames først afgjort når vi var nede på farverne, men det Perry der hev dem hjem. Han fik udlignet til 6-6 og derfra var der ikke meget der skilte dem ad. Vi kom frem til 9-9 og så fik vi en nærmest vanvittig afslutning på farverne, efter at Hendry havde bragt sig i front i framen, fik Perry chancen for en rydning med ude af position, flere forsøg på pottet fra dem begge, ender ud i at Hendry får den i hus igen. Det bargte ham faktisk også op som nummer 15 i verden, så hvis alle spillere under ham taber deres kampe er han sikker, men selvom det bestemt er en mulighed, så er det ikke videre sandsynligt. Så næste rundes kamp bliver mindst ligeså vigtig som denne her. Sikkert et møde med Mark Selby som knuste Hendry sidste gang de mødtes  her i VM.
Ronnie kom forbi og fik manet al tvivl i jorden om hvorvidt han var i stand til at spille, han totalt udspillede Dominic Dale, og havde også hele 2 forsøg på 147 i deres 1. session. Det her bliver en kamp i eftermiddag som bliver afsluttet på rekordtid, jeg tvivler stærkt på at Dale han er i stand til at stritte imod Ronnie. Det ersvært at motivere sig når man ved modstanderen sætter alt.
Marco Fu og Martin Gould skal i kamp her til formiddag, en kamp jeg ser frem til. Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden at Marco Fu sådan rigtigt har markeret sig, og jeg tror godt at en kamp mod Gould kan motivere ham. Gould er på forunderligvis gået hen og blevet en lille slags maskot for en del seere der følger snooker, og den største støtte i slaen vil sikkert også tilfalde ham idag. Jeg tror det bliver en tæt kamp, og selvom jeg altid har været fan af Marco Fu, så har Gould nu også gjort sit indtryk her, så jeg håber på en 10-9 i denne kamp, og så er det for mig ligegyldigt hvem der får sejren, men skal jeg byde på det, så må det være Gould der er favorit her
God fornøjelse med 4. dagen af snooker VM

Ingen kommentarer:

Send en kommentar