tirsdag den 26. april 2011

VM Finale og sæsonafslutningsfest!

MegaHead Entertainment og Eurosport Danmark arrangerer i år sammen med The Irish Rover et eksklusivt VM finalearrangement for op til 80 deltagere.

Kom og oplev dette års snooker VM finale sammen med andre snookerentusiaster og fejr sæsonafslutningen sammen med Henrik Kaj Hansen mandag aften/nat, når den nye verdensmester er kåret. Og lur mig om Christian Simoni ikke også kigger forbi!?

Hele førstesalen på The Irish Rover får vi f...or os selv både søndag og mandag, hvor vi skal se VM finalen på storskærme og med Henrik Kaj Hansen i øret.

Baren er selvfølgelig åben hele tiden.

Mellem sessions vil der blive serveret en tre-retters menu samt et glas øl eller vin til en pris på kun kr. 199 per person!

Menuvalgmulighederne vil du kunne se en af de nærmeste dage både her samt på www.theirishrover.dk samt på The Irish Rovers facebookgruppe.

Søndag aften kigger Henrik Kaj forbi efter sidste frame og mandag aften skåler vi sammen med Henrik Kaj og takker for en god sæson og ser frem mod sæsonen 2011/2012.

Desuden vil Hans Peter Roth fra MegaHead Entertainment fortælle mere om dette års snooker i Cirkusbygningen, herunder bl.a. hvorfor det kommer til at dreje sig om to dage og ikke kun én.

Adgang til arrangementet er efter først til mølle princippet. Dog vil folk, der reserverer med middag, have prioritet. Herefter vil øvrige få adgang indtil vi når de magiske antal på 80!

Skriv til info@megahead.dk med "VM Finale" som emne. Skriv navn samt hvilke dage du/I gerne vil komme samt hvor mange personer du reserverer til.

Du vil så modtage en svar-mail hurtigst muligt med svar på om du er "kommet ind".

Vel mødt til det, der forhåbentligvis går hen og bliver endnu en snookertradition

Ingen kommentarer:

Send en kommentar