søndag den 17. april 2011

Forbandelsen lever endnu

Neil Robertson måtte lade livet til The Crucible Curse som alle andre første gangs vindere af denne formidable turnering. Det blev en kamp fyldt med spænding og uforudsigelige fejl fra begge sider, en kamp hvor vi så Robertson pumpe næven i luften og et display af følelser som ledte tankerne tilbage til finalen sidste år. Judd Trump er en ny mand, det er utroligt så stor en forskel der er i hans spil, hans måde at håndtere sig selv på. Siden hans første runde sejr i China Open, er han bare blevet bedre og bedre, og når han kan slå Neil i 1. runde kan han slå dem alle. Hvem ved han kan være den lysende stjerne på himmelen i år. Det er muligt at vinde VM titlen med et angrebsspil, Murphy gjorde det  2005, Trump har oven i det hele også et safety spil som kan spille lige op med og slå de flestes.
Murphy var i kamp i går, og han ligner en mand på en mission, han fører med hele 9-0 over Marcus Campbell. På jagt efter et medlemskab af en lille super eksklusiv klub med foreløbigt kun et medlem. John Parrot er den eneste spiller der i historien har uddelt et æg i VM, han slog Eddie Charlton med 10-0 i første runde i 1992. Murphy var nådesløs, striben af breaks taler sit eget tydelige sprog - 93, 100, 56, 68, 53, 53, 75, 99 og 96 – Det er så høj kvalitet at det er uslåeligt, chancerne for 10-0 er kæmpe store, Marcus må være fuldkomment knust oven på den kamp, men ingen tvivl han vil naturligvis spille sit absolut bedste og sikkert lidt til, for at få den ene frame på tavlen.
Ali Carter var stort set ligeså skrap som Murphy, han kom nemlig i front med 8-0 over Dave Harold før han fik den 9 frame på tavlen. Det vil ikke tage mange frames før den kamp er afgjort 8-1 er stort set umulig at komme tilbage fra, og Harold havde slet ikke spillet i går til at han kan gøre det i dag, medmindre et lille mirakel er indtruffet i løbet af natten.
Andrew Paggett, debutant nummer 178 i The Crucible, spillede som om han kom her på fast basis. Han kom i front med 4-2 over Jamie Cope før Cope fik de 3 sidste frames og fører med 5-4 efter første session. Mark Williams og Andrew Paggett er gode kammerater, og sagt med et glimt i øjet til Andrew sagde Williams ”you are the worst player ever to qualify for The Crucible” Det var der ikke mange tegn på i går, Paggett ligner rent faktisk en mand som er i stand til at slå Jamie Cope når de spiller deres 2. session i dag. Den spilles færdig her til morgen og kan følges LIVE på www.eurosportplayer.dk
Her til morgen starter kampen med Ding Junhui og Jamie Burnett. Ding er helt sikkert en af favoritterne til denne turnering. Han er blevet ”gammel nok” til at vinde den, han har fået en modenhed ind i sit spil som kan være svær at slå uanset hvem man så end er. Det beviste han med al tydelighed da han løftede Masters titlen i Januar af – The Big Three – UK Championships, The Masters og VM, er det kun VM han mangler. Hvem ved, det kan være hans år i år.
2. dagen starter nu – god fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar