søndag den 10. juli 2011

World Cup -Bangkok

Endnu engang ser snookeren et nyt koncept blive taget i brug, eller i det her tilfælde endnu en turnering der bliver genoplivet. Det er nemlig World Cuppen, der skal spilles for hold. Noget som vi selvfølgelig sender på Eurosport og Eurosport 2.
Så bliver den grønne dug igen spændt ud, og der bliver pudset kugler til den store guldmedalje i Thailand, hvor der står Snooker World Cup på programmet efter 13 års pause, siden turneringen, der dengang hed Nations Cup og bestod af hold med tre mand på hvert, lukkede ned i 2001. Dengang var det med Skotland med et rent dream team bestående af: Stephen Hendry, John Higgins og Alan McManus, der vandt finalen mod irerne, der stillede op med stjernen Ken Doherty assisteret af Fergal O'Brien og Michael Jugde. En turnering med den finale forstod man ikke lige umiddelbart skulle lukke, men det er da også meget snart slut, når der igen spilles World Cup blandt verdens bedste til at håndtere køerne.

Det er altså i Thailand vi igen skal spille det officielle VM for hold, og netop Thailand var også værter sidst denne begivenhed blev afholdt, for selvom World Cuppen oprindelig startede i England, så er det ikke uden grund at thailænderne i sin tid fik værtsrollen til turneringen, og der venter også en fantastisk kulisse, når millionbyen Bangkok igen åbner op for snooker i verdensklasse fra World Trade Centeret centralt i Thailands hovedstad. Et indkøbscenter som er det tredje største i hele verden med tilhørende hotel. Forholdene er altså iorden, og det med god grund. For det er nogle store stjerner, som tager turen til Asien for at spille World Cup 2011.

For tredjemanden er som sagt blevet cuttet af og det er nu blot de to bedste spillere fra hvert land, der dyster live på Eurosport om at vinde World Cuppen for markerpar. Det betyder at topseedningerne lyder således:
1. Wales: Mark Williams og Matthew Stevens
2.
Skotland: John Higgins og Stephen Maguire
3. England: Mark Selby og Ali Carter
4. Kina: Ding Junhui og Liang Wenbo
5. Australien: Neil Robertson og Steve Mifsud
6. Nord Irland: Mark Allen og Gerard Greene
7. Hong Kong: Marco Fu og Fung Kwok Wai
8. Irland: Ken Doherty og Fergal O'Brien
Alene med disse 8 hold, burde der være en stor turnering i vente, men vi kan byde på i alt 20 nationer fordelt på 4 grupper med 5 i hver. Der er altså en masse spændende snooker i vente, og vi blænder op fra begge Eurosport-kanaler hver dag fra klokken 8:00 og frem til finalen Søndag d. 17. Alt sammen med Henrik Kaj Hansen og Christian Simony ved roret. Og vi glæder os:
- Selvfølgelig skal snooker have et VM for hold, det kan ikke være anderledes. Og så bliver det spændende at se hvordan de største stjerner inden for deres felt pludselig skal arbejde sammen mod et trofæ til deling. Alt er åbent, for hvem kan finde ud af det?, det er det helt store spørgsmåk synes jeg, et bud på vinderne er det  skotske par John Higgins og Stephen Maguire, med engelske Mark Selby og Ali Carter som outsiddere.
Vi ses mandag d. 11 fra klokken 8, live på Eurosport 2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar