fredag den 8. juli 2011

Så skete der noget....

Turneringen startede lidt på den bløde side uden de helt store kampe eller overraskelser for den sags skyld. Men det billede ændrede sig ganske betragteligt igår, manden som de alle havde ventet på i Wuxi Sports Centre gjorde sin entre, nemlig Ding Junhui.

De fik hvad de ville have de mange tusinde fans der havde sikret sig billet til kampen med Stephen Maguire og Ding Junhui, et tæt og super velspillet opgør med ikke mindre end tre 100 breaks, to fra Maguire (back to back) og et enkelt fra Ding. Og vi skulle helt ud i den 9. og afgørende frame før vi fandt en vinder, og man var ikke et sekund i tvivl om at det var den rigtige mand der vandt. Taget skal vist undersøges om det nu også kan holde til resten af turneringen, for det var i alvorlig fare for at lette da Ding pottede brun og blå til sejren på 5-4.

Nu var Ding så ikke den eneste der var i kamp, selvom man skulle tro det med de reaktioner han fik oven på sin sejr. Selby fik en kanon sejr over Graeme Dott på hele 5-0 og dermed er der lagt op til et brag af en finale og en gentagelse af finalen fra 2008 med Ding og Selby.

I den anden semifinale der mødes Shaun Murphy og Ali Carter efter uden problemer at have vundet deres kvartfinale kampe over henholdsvis Peter Ebdon med 5-1og Yu Delu med 5-3

Så alle 4 seedede spillere vandt deres kampe, og jeg ser frem til en underholdende dag her fra morgenstunden med Murphy/Carter og i aften kl 22 kan i se den anden semifinale med Ding/Selby

Ingen kommentarer:

Send en kommentar