Jimmy White har været nødsaget til at trække sig fra turneringen - Jimmy var ellers ankommet i god tid til Kina, men en lille sviptur til Thailand for at spille en opvisningskamp kostede ham den videre deltagelse i turneingen. Jimmy havde nemlig kun ansøgt om et - One Entry Visa - og så bliver man altså ikke lukket ind to gange i Kina, heller ikke selvom man er mega verdens stjerne kendis :-)
Turneringen er blevet en fast bestanddel af World snookers ranglisteturneringer, og den forsvinder nok heller ikke foreløbigt, efter en længere tids pause blev den genindført i 2005, og til alles store fornøjelse var det Ding Junhui der vandt og det med hele 110.000.000 seere til finalen da han slog Stephen Hendry. Den slags seertal har sin effekt, også i Kina. Der er tale om at der fra den kommende sæson vil være 3 ranglisteturneringer i Kina, og hvis man kikker ned over kalenderen så kan man se sommeren er fyldt godt op med turneringer i netop Kina.
World Snooker er i det hele taget godt tilpasse lige for tiden kunne jeg forestille mig, for med den kommende World Cup for 2 mands hold i Thailand i Juli, har de været ude og smede mens jernet er varmt, Thailand er også et sted hvor der er store muligheder nemlig. Under Vm relancerer de snookerkalenderen for 2011/2012 og der vil der være en ny ranglisteturnering i Thailand sidst i Juli.
Så alle er glade kunne jeg forestille mig - World Snooker, Spillerne, de forskellige nationer i østen og ikke mindst Hansen og Simony, det nærmer sig jo med hastige skridt en fuldtidsbeskæftigelse. Herfra er det jo bare at drømme om den nye TV-Kanal som kommer til at hedde EUROSNOOKER naturnligvis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar