søndag den 13. februar 2011

Welsh Open står for døren

Turneringen er fuld af historie - Det er den 3. mest afholdte igennem tiden.

I år er der ekstra meget fokus på turneringen, da det er sidste chance for at sikre sig en plads på verdensranglisten inden kvalifikationen til VM. Der bliver udsendt en revideret rangliste næste mandag som fortæller i hvilket seedningslag man er, så alle har lidt ekstra at spille for i år, hvad enten man kæmper for en plads i top 16 eller for den sags skyld 32/48/64 en vunden kamp her i Welsh Open kan betyde en kvalifikationskamp mindre til VM.

Det nye format til denne turnering, vil sikkert gøre sit til at den bliver seværdig, præcis som i World Open, spiller man korte distancer. De første 2 runder er bedst af 7 kampe, uden pause, og alle kampe bliver spillet på et tv-bord lige for at lægge det sidste pres på spillerne. Begge borde bliver vist på Eurosport det meste af tiden. Det eneste minus er at i de første 2 runder, med kun en aftenkamp planlagt pr bord, og vi riskerer dermed at der kun er en times spil om aftenen hvis begge kampe ender 4-0. Fra kvartfinalerne og frem er vi igen tilbage til bedst af 9 kampe osv..

Den øverste fjerdedel lodtrækningsskemaet er usædvanlig stærk med spillere som John Higgins, Ronnie O'sullivan, Shaun Murphy, Ricky Walden, Matthew Stevens og Ryan Day. Allerede i 1/4 finalen vil O'sullivan og Higgins kunne mødes.

En kvalifikationsspiller vil helt sikkert tiltrække sig en del opmærksomhed, Jimmy White har nemlig igen spillet sig frem til en hovedturnering, eller næsten i hvert fald, hans sidste kvalkamp er nemlig mod Ryan Day, og da han er Waliser er hans kvalkamp holdt tilbage til Arenaen præcis som Matthew Stevens er det.
Derudover er det den "gamle garde" som har spillet sig frem til turneringen, lige bortset fra Jack Lisowski - Lisowski er i sin debut sæson, og han flyver op af verdensranglisten og det med raketfart med det som han allerede har opnået i denne turnering. Han har slået Liam Highfield, Fergal O'brien og i sidste kvalkamp en supersejr over Martin Gould. Til gengæld får han det rigtigt svært i 1. runde da han er sat til at møde John Higgins, men om Higgins er mentalt med kan ingen vide - Higgins mistede sin far under German Masters efter længere tids sygdom.
Den gamle garde som jeg kalder dem er bl.a. Rod Lawler, Marcus Cambell, Nigel Bond og Dave Harold

Mark Williams er manden der skal slås, ikke mindst i lyset af hans finale plads i UK Championships og sejren i German open - Men Welsh Open bliver ikke vundet af Walisiske spillere, altså med mindre man hedder netop Mark Williams som har vundet turneringen 2 gange tidligere

Ingen kommentarer:

Send en kommentar