Det er 4 topskrappe spillere som har spillet sig frem til lørdagens semifinaler.
John Higgins slog Matthew Stevens i en tæt og spændende kamp, måske ikke den mest populære sejr i og med at Stevens var den sidste Walisiske spiller der var tilbage i turneringen. Vi kunne have fået den 9. og afgørende frame i den kamp men Stevens brød sammen på 49 i frame 8 og Higgins er jo meget stabil når det kommer til at lave de rigtige rydninger på de rigtige tidspunkter.
Ali Carter spillede en forrygende kamp mod Ding Junhui, han kom i front med 2-0 uden problemer, men så satte Ding et par gode langballer og så var det ligepludselig 2-2. Jeg er sikker på at den pause hjalp Ali Carter til at få sat hovedet godt på plads igen, for ingen tvivl om at han var lidt presset af Dings mini comeback. Men med en mand som Terry Griffiths i sit hjørne, så er man sikret de bedst mulige råd man kan forestille sig.
John Higgins mod Ali Carter er dermed dagens første semifinale, og en gentagelse af sidste års finale som Higgins vandt med 9-4. Ali Carter spiller godt her i Wales, det er hans 3. semifinale i træk her, og mon ikke han har øjnene på den 3. finale i træk også, han vandt turneringen i 2009. Men John Higgins er jo hvad han er, verdensranglisten nummer 1, og han er i sin 53. semifinale og derfra har han taget 22 titler. Så Carter får en svær kamp, og jeg tipper da også John Higgins til at være første mand der spiller sig i finalen her til eftermiddag.
Den anden semifinale står mellem Stephen Maguire og Mark Selby. Maguire har stadig ikke præsteret på top nievau i denne turnering, eller for den sags skyld i meget lang tid. Mark Selby havde den dårligste kamp jeg har set ham i længe, hans kamp mod Dott var alt andet end spændende, og igen et eksempel på at han nogen gange spiller mere for ikke at tabe end for at vinde kampen.
Så med det i mente er der en far for at det kan gå hen og blive en lang aftenkamp, men det er jo så også 2 af de store stjerner som er etableret i sporten, de har vundet deres titler. De ved godt begge to at de skal levere varen for ikke at tabe til den anden, så jeg håber at jeg tager fejl og at de vil vise det brilliante snooker som de så sandelig også er kendt for, og jeg vil tro at Mark Selby spiller sig i finalen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar