tirsdag den 15. februar 2011

Newport centre

Så gik starten på Welsh Open, og til trods for at det er en af de mest traditionsrige turneringer, så stod den i skærende kontrast til German Masters og Tempodromen i Berlin. Newport Centre er måske ikke helt så stor som Tempodromen, men at se hallen så mennesketom efter den kæmpe succes som vi oplevede i Tyskland, er mildt sagt temmelig skuffende. Det engelske publikum er måske for forkælet med muligheden for at se snooker, men der er efterhånden lagt en del turneringer rundt omkring i verdenen, og deres muligheder for at se stjernerne er blevet tæt på halveret indenfor de sidste 3-5 år, og netop derfor burde de komme frem i noget større tal end vi så på førstedagen.

Væggen i mellem bordene er også fjernet her i Newport Centre, og jeg synes det er et frisk tiltag, men spørgsmålet er om bordene står for tæt til det. Matthew Stevens stoppede sit spil imod Anthony Hamilton igår, for at give Dave Harold muligheden for at lave sin rydning i sidste frame imod Ricky Walden. Ikke at det havde betydniung for noget som helst, men jeg er spændt på hvad spillerne har at sige til det.

Vi kan håbe på at når spillere som Ronnie dukker op at han endnu engang kan fylde hallen, det giver trods alt en noget bedre stemning når der er fyldt op. En anden mulighed er Mark Williams, den lokale helt som jagter 1. pladsen på verdensranglisten, han burde også kunne fylde salen men jeg tvivler nu på det.

Williams er usædvanligt skarp for tiden, og han er ikke langt fra at gentage noget af den store succes han havde omkring årtusindeskiftet. Sæsonen 98/99 var han i 4 af de sidste 7 finaler og vandt 3 titler og den efterfølgende sæson i 5 af de sidste 8 finaler og igen vandt han 3 titler. I 02/03 var han i 3 af de sidste 6 finaler. Sammenlignet med denne sæson kan man så småt begynde at ane et mønster, han har været i de sidste 2 ranglistefinaler og vundet den ene. Han er kun en vunden kamp mere John Higgins fra at overtage 1. pladsen på verdensranglisten, hvilket jeg er sikker på at han gør i denne turnering. Han skal dog forbi Marco Fu i 1. runde hvilket altid er en svær opgave i sig selv.

John Higgins havde en på papiret nem opgave igår, han mødte Jack Lisowski som er rangeret som nummer 62 i verdenen. Men han blev presset ud i den allersidste frame af Jack, og hvis ikke det havde været for et kæmpe fluke på blå, så havde han nemt kunne været slået ud af turneringen allerede. Jack vil kunne kikke tilbage på en kamp, hvor han havde chancen, og reelt kun tabte på et fluke, jeg er sikker på at han er vældigt godt humør idag til trods for nederlaget. Han vil sikkert også været jaget vildt af pressen, for hvor så han dog uimponeret ud, frisk spil, uhyggelige langpots og en spil forståelse som vi sjældent ser hos så ung en spiller. Det er hans debutsæson på Main touren, men kan holde momentum - 2 hovedturneringer i træk - så er jeg sikker på at han i rekordfart vil være en spiller som alle vil frygte. Det skal blive spændende at se ham i fremtiden, undertegnede er overbvist om at han kommer til at sætte sit meget tydelige aftryk på sporten.

Jimmy White trak også en del publikum til hallen, men det blev en meget kort fornøjelse, han tabte 4-0 til Ryan Day på 50 min., som nu ser frem til at møde Ronnie O'sullivan i 1. runde. En kamp som meget vel kan være overstået ligeså hurtigt, hverken Ryan eller Ronnie er jo specielt kendt for at være langsomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar