onsdag den 16. februar 2011

En stribe af gode kampe, og der er flere i vente....

Tirsdag bød på en stribe af gode kampe, og vi har fået 3 af 4 Walisiske spillere videre i turneringen.

Neil Robertson spillede forrygende imod Nigel Bond i aftenes kamp, men han var ikke mange milimeter fra at være bagud med 3-0, var den sorte gået i midterhullet for Bond kunne kampen snildt have fået et andet udfald. Men præcis den sorte skulle vise sig at være vendepunktet i kampen. Ligepludselig satte Neil alt, og Nigel blev defensiv hvor han ellers fra start af viste godt spil og ingen frygt overfor den regerende verdensmester. Neil kan se frem til en kamp imod Graeme Dott i 2. runde, Dott har kun tabt en 1. rundekamp sæsonen igennem, netop til Neil i World Open, og var senest i semifinalen i German masters så han er velspillende og der skulle være lagt op til rigtigt god kamp imellem de to.

Mark Williams brillierede, og viste endnu en gang at han er manden der skal slås, han gjorde meget kort process imod Marco Fu, med back to back 100 breaks og vandt kampen 4-0. Williams udtalte efter kampen at han ikke forstår hvordan Marco ikke er i top 16, men efter selv at have prøvet kavlaifikationsspillet for et par sæsoner siden, så er han fuldt ud klar over hvor svært det er at komme tilbage til det forjættede land. På et tidspunkt var han nummer 43 på den provisoriske verdensrangliste.

Mark Allen vandt sin kamp imod Rod Lawler uden på noget tidspunkt at være presset, han var nærmest en smule sløset mod slutningen af kampen. Der skulle også være grundlag for en gyser i næste runde, han møder Ding Junhui, som til gengæld var voldsomt presset mod Marcus Campbell det blev kun til en smal 4-3 sejr til Ding.

Mark Selby mod Stuart Bingham var vel 1. rundes bedste kamp indtil videre. Selby var halvt ude af arenaen da Bingham fik første chance i frame 7, men han brød sammen da breaket var på 52, og reelt ikke meget mere end 4-5 pots væk fra en kanon sejr. Men Selby ville det anderledes, han viste at han KAN spille under pres og lavede en kanonrydning, og man var slet ikke i tvivl om hvor meget det betød for ham. Armen røg i vejret, og sejrsviljen lyste ud af ham. I næste runde møder han Mark King, og der kan han også sagtens møde hård modstand, bare tænk tilbage til 1. runde af The Masters hvor King netop slog Selby. En kamp hvor King leverede det bedste spil jeg har set fra hans side i flere sæsonener, og det nederlag kan godt spøge hos Selby stadigvæk.

De Walisiske spillere skal i kamp idag, Matthew Stevens skal op imod Shaun Murphy, en spændende kamp som jeg spår til at slutte i 7. frame.
Ryan Day imod Ronnie O'sullivan, den trækker helt sikkert fulde huse, og det skal blive spændende og at om Ronnie er tilstede her i Newport Centre. Det er ikke altid han er det, men eftersom han ikke var med i German Masters håber jeg han er snooker sulten.

Stephen Hendry mødere Joe Perry. Hendry har vist rigtigt godt spil i de enkelte turneringer i enkeltstående kampe, men mangler at sætte det hele sammen så han får en god turnering hvor han kommer langt. Det kunne sagtens være denne her, men alle ved hvor svær en modstander Joe Perry er, og derfor får han det meget svært idag.

God fornøjelse med det der tegner til at blive endnu en god dag i min verden - snookerverdenen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar