mandag den 7. februar 2011

Debut på den nye blog

Så kom den nye snookerblog i luften, og lad mig bare sige at jeg er svært tilfreds med resultatet, den indeholder måske ikke alt hvad der blevet foreslået på min facebook profil men det giver jo så bare lidt at arbejde med.

Designet har fået en overhaling, nye funktioner er kommet til og Web Shoppen får også snart sin premiere.
Hjemmesiden er lavet af Mette Marie From fra http://www.byfrom.com/, en god veninde som havde alle de kreative løsninger der skulle til, og ikke mindst lyttede til hvad jeg havde af ønsker. Hun får min varmeste anbefaling med, og hvis man nu er nysgerrig og klikker på hendes link, så vil man opdage at hun utvivlsomt er Danmarks mest sexede web designer. Måske lidt sjovt lige at skrive dette i min blog, men personligt er jeg bare vild med hvad hun har valgt af billede til hendes side :-)

En kommentar til gårdsdagens finale er helt sikkert også på sin plads - Mange havde sin tvivl omkring setuppet i German Masters, men jeg er sikker på at al tvivl er forstummet, for sjældent har man haft så stor succes på så kort tid. Hver eneste dag 2500 mennesker på plads fra morgen til aften, og de blev underholdt på allerhøjeste niveau. Finalen var et mesterstykke, med en 1. session som bragte os to 100 breaks fra Mark Williams og 8 frames afviklet med en gennemsnitlig frame tid på bare 11 min. Præcis så velspillet som 1. session var, lige så skarp var den 2. safety spillet var i en klasse helt for sig selv, hvilket især kom til udtryk i at vi i aftenes 8 frames havde hele 5 re-racks. Ingen af spillerne ville give sig en millimeter, og selv Mark Selby spillede forrygende fra 7-4 til 7-7 så var det Williams der var skarpest til sidst og hev en fortjent sejr hjem på 9-7.
Det er ikke utænkeligt at han går hen og overtager 1. pladsen på verdensranglisten, eller for den sags skyld at han går hen og vinder VM

En lille teaser fra den kommende Web-shop




Fantastiske kø-etuier til snooker køer, med læder patchwork, utroligt flotte og nogle helt unikke. Billederne er godt nok taget i mit køkken, men de giver nu et godt indtryk alligevel - og når web-shoppen går i luften skal det nok være med professionelle billeder :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar